top of page
Teater Mikado_Laptop Club

VISIONER

Teater Mikado er drevet af en kvindelig trio bestående af instruktør Alexandra Christensen, skuespiller Maria Nor Ahrensberg og skuespiller Stine Schou. Sammen ønsker vi at skabe et kunstnerisk kollektiv, hvor nyskabende dramatik er fundamentet.

NY DRAMATIK I ET KOLLEKTIV

Teater Mikado er et ungt kunstnerkollektiv, der arbejder med nyskabende dramatik og udforsker det kreative rum med styrke og sårbarhed.

Med baggrund i en ukuelig højskoleånd fra Teaterhøjskolen Rødkilde har vi sammen fundet ind til en kunstnerisk kerne med ønsket om at samle modige, unge kunstnere i moderne og kvalitetsbevidste forestillinger.

​

Det er vigtigt for os at skabe oplevelser, der taler ind i vores samtid og med en bundklang i det virkelighedsnære og samfundskritiske. Vi oplever, at teatret kan italesætte det kaotiske, det smukke, det levende, det usagte, og vi skal turde rykke grænserne for, hvem der kan producere forestillinger, og hvilke historier der bliver fortalt.

01_Du finder mig nederst i bunken_Fotograf Sonja Lovdal.jpg
bottom of page